Email: kaurbakken@gmail.com

Tlf: +45 33 22 00 82

Om os

Frisør Aurbakken

Din økologiske frisør på Vesterbro

Vi går op i dit hår – og vi går op i økologi. Derfor har vi udvalgt en række samarbejdspartnere, som kan tilbyde kvalitetsprodukter uden skadelige kemikalier og hormonforstyrrende stoffer. Stort set alle de produkter, vi bruger og har til salg i salonen, er økologiske. 

Et helt særligt miljø
Vi er stolte af at være en hyggelig og meget værdsat del af et helt særligt bymiljø i København. Kvarterets børn kigger fx ind med tegninger til Halloween, og du kan strikke videre på et halstørklæde til en hjemløs, mens du sidder i stolen. Det sker faktisk også, at vi holder fredagsbar på en tirsdag.

 

Kristine Aurbakken

Frisør

Jeg har over 30 års erfaring som frisør og har i mange år undervist kolleger i faget. Derudover er jeg specialuddannet farvetekniker og ekspert i at behandle problemer med hovedbunden. Efter at jeg åbnede salonen i 1999, har jeg også specialiseret mig i økologiske hårplejeprodukter af høj kvalitet.

Jeg har et sikkert blik for, hvilken stil der passer bedst til dit ansigt. Mange herremodeller har siddet i min stol, og jeg er også virkelig god til krøller og naturligt fald.

Trine Rasmussen

Frisør

Jeg er vokset op på Vesterbro, og efter at have været tilknyttet saloner på Frederiksberg og i Hvidovre er jeg med stor glæde vendt hjem til min barndoms bydel. Mine kunder møder en engageret og empatisk frisør med 30 års erfaring og meget brede kompetencer. Jeg har 100 % fokus på hvert enkelt menneske og gør mig stor umage for at gøre alle ønsker til virkelighed. Måske bliver resultatet endda endnu bedre end forventet?

Anton Zabolotnyi

Frisør

Jeg er opvokset i Ukraine og har i mange år arbejdet internationalt som hår- og makeup-artist. Jeg har været ansat hos L’Oréal og i saloner i Ukraine, Aserbajdsjan og Indien, og som freelancer har jeg været med på fashion weeks, European Song Contest og mange foto- og videoproduktioner. Nu er jeg i fuld gang med også at få en Vesterbro-kundekreds, som kan værdsætte håndværket.
Jeg taler engelsk og forstår en hel del dansk.

 

Mali Berthelsen

Jeg sørger for, at det altid er rart at komme ind i salonen, og forkæler vores kunder med friskbrygget kaffe og chokolade.
Skal du have en hårkur? Så kan du godt glæde dig. Måske er jeg Vesterbros bedste hovedbundsmassør.